Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehuset Svalereden

Børnehaven Svalereden
Børnehuset Svalereden er et kommunalt integreret børnehus med ca. 12 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. 
Vi er en del af område Sydøst, Kalundborg Kommune. 

Børnehuset ligger i naturskønne omgivelser med gåafstand til skov, sø, offentlige transport muligheder samt Høng Kultur -og bevægelsespark.

Vores hus er et ældre hus med charme og med en fantastisk og ugeneret legeplads, der ligger idyllisk med skov i baghaven. Vores hus er indrettet med mange forskellige rum, der alle skaber gode rammer for, at vi kan udvikle varierede og inspirerende læringsmiljøer i hele huset og på legepladsen. 
    

Stuerne er opdelt efter børnenes alder: 

  • Lærker (Vuggestue)
  • Musvitter (mellemgruppe)
  • Svalerne (Storegruppe)


Hos os ser vi det som et fælles ansvar at sikre, at alle børn trives og har en oplevelse af, at være den del af et fællesskab. Der er derfor et tæt samarbejde mellem stuerne og alle medarbejdere har kendskab til alle børn. 
Børnene vil løbende blive tilbudt leg og læringsfælleskaber ud fra det enkelte barns aktuelle lærings -og udviklingsniveau.

I Børnehuset Svalereden ser vi fællesskab, relationer og en oprigtig nysgerrighed på alle børns initiativer og perspektiver, som det vigtigste grundlag for vores pædagogiske arbejde i hverdagen og for at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn.