Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprogarbejde

Børns sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet!

Sproglige kompetencer har ikke kun betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. De kan også have betydning for deres kommende skolegang og uddannelsesmuligheder. Sprog og kommunikation er en central del af den kontakt, der hver dag finder sted mellem børn og personale i dagtilbuddet. 

Det pædagogiske personale er, som en del af dagligdagen, opmærksomme på om barnets sprog udvikler sig alderssvarende samt hvordan sproget understøtter barnets sociale og personlige udvikling. 

I Børnehaven Svalereden arbejder vi ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner som ligger op til, at børns sproglige udvikling er noget, der som udgangspunkt ikke er noget der kan arbejdes med isoleret set i et bestemt tidsrum, men er noget, der skal tænkes ind i den pædagogiske praksis gennem hele dagen. 

I er som forældre den vigtigste brik og samarbejdspartner i jeres barns sproglige udvikling. De sproglige opmærksomheder og tiltag som vi i Børnehaven Svalereden arbejder med, sker i en åben, gensidig og inddragende dialog med jer forældre.
Barnets sproglige og alderssvarende udvikling er et fælles mål - vi kan ikke løfte opgaven alene. 

Som et led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling er det i Kalundborg Kommune besluttet, at alle børn der er optaget i dagtilbud skal sprogvurderes 2 gange om året. 
Denne sprogvurdering udføres med værktøjet "Sprogtrappen" og udføres af det pædagogiske personale i Børnehaven Svalereden.  

I vil som forældre altid kunne bede om en kort overlevering og indblik i jeres barns placering på sprogtrappen og personalet vil have mulighed for at inddrage sprogvurderingen til brug ved forældresamtaler. 

Nedenstående link kan give jer råd og vejledning til, hvordan i bedst muligt understøtter udviklingen af jeres barns sprog.

Dokumenter

Dit barns sprog 3-6 år.pdf

Shape Created with Sketch.