Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad

Mad

I Børnehuset Svalereden har vi ikke en fast madordning, og derfor medbringer børnene selv mad til dagens måltider. 
Hvert andet år stemmer forældrene om, hvorvidt der skal være en kommunal frokostordning.
 
I Børnehuset Svalereden har vi ikke en egentlig kostpolitik, men vi tager afsæt i Område SydØsts kost- og bevægelsesvejledning.
Vi ønsker at understøtte børns trivsel, udvikling og læring gennem gode vaner omkring mad og bevægelse. Børn, der får tilstrækkelig og næringsrig mad, har bedre forudsætninger for at deltage aktivt i leg, fællesskaber og hverdagens aktiviteter.
 
Vores erfaring er, at mange børn har stor glæde af, at madpakken er opdelt i tre mindre madpakker. 
Det giver både barnet og personalet et godt overblik og hjælper med at sikre, at der er passende mad til hele dagen.

Vi opfordrer til, at børnene medbringer varierede og nærende madpakker, som giver energi til hele dagen. Da børn er aktive både fysisk og mentalt gennem dagen, er det vigtigt, at de får den nødvendige energi til at vokse, lege, lære og udvikle sig.

Forskning viser, at gode kost- og bevægelsesvaner grundlægges tidligt i barndommen. Derfor ønsker vi i samarbejde med jer forældre at skabe gode rammer for sunde madvaner.


Pædagog sidder med barn og spiser mad  Barn sidder klar med madpakken til mad