Aflevering og hentning
Vi vil meget gerne have besked, hvis jeres barn holder fri, ferie eller er syg.
Beskeden gives via Aula, enten på appen eller på skærmen ved indgangen, senest kl. 9.00.
Det hjælper os med at planlægge dagen og skabe de bedste rammer for børnene.
Vi opfordrer til, at alle børn er afleveret senest kl. 9.00, så de får en god start på dagen sammen med deres kammerater. Hvis I har brug for at komme senere, må I meget gerne give os besked inden kl. 9.00 samme dag.
Ved aflevering om morgenen hjælper I jeres barn med at gøre garderoben klar til dagen ved at hænge relevant overtøj frem og sikre, at skiftetøj er let tilgængeligt. Det understøtter barnets selvhjulpenhed og gør det nemmere for barnet at deltage aktivt i hverdagens rutiner.
Når I henter jeres barn, hjælper I med at holde orden i garderoben ved at få hængt tøj og fodtøj på plads.
En ryddelig garderobe gør det lettere for børnene at være selvhjulpne og giver et godt overblik for både børn, forældre og medarbejdere.

Vi lægger vægt på, at der altid bliver sagt godmorgen og farvel til en voksen. Hjælp gerne jeres barn med dette. Det skaber nærvær, tryghed og en oplevelse af at blive set, mødt og værdsat som en del af fællesskabet.