Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opkast og diaré 

Opkast og diaré 
Diaré og opkastning (mave-tarminfektioner)
Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer
inden for ét døgn. For at man kan tale om diaré, skal der være sket
en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets
sædvanlige afføringsmønster. Diaré kan skyldes infektioner med virus, bakterier
eller parasitter. Diaré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom
ved andre infektioner.
Mavesmerter, opkastning og diaré kan også skyldes andre lidelser i maven.
Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diaré ved mange sygdomme
uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og
urinvejsinfektion.

Om smitte:
Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer.
Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i
inkubationsperioden, har diaré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for
hurtigt tilbage igen i institution.

Symptomer:
Inkubationstid: Oftest et par dage.
De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diaré, mavesmerter
og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere
afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund
af symptomerne.

Behandling:
Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig
udtalt, hvis der også er opkastning eller feber. Kun i sjældne tilfælde er der
grund til at give medicin for maveinfektioner, og i så fald skal det være lægeordineret.

Komme i institution:
Når barnet er rask og afføringen er normal. 

Yderligere information:
Diarré (og opkastning) - Sundhedsstyrelsen