Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lus

Lus 
Lus (pediculus capitis)
Hovedlus smitter meget og er meget generende for den, der har dem. Det er
oftest børn i alderen 3-10 år, der får lus. Tilfælde med hovedlus optræder hele
året, men der er flest i august til november og februar til april.

Om smitte:
Hovedlus lever på mennesker helt nede ved hovedbunden i både rent og snavset
hår. Lus kan hverken hoppe eller flyve og spredes derfor næsten udelukkende
ved direkte kontakt mellem mennesker, fx hvis man sover tæt sammen,
deler hue eller børste/kam. Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de
kommer væk fra hovedbunden. Man kan ikke blive smittet med luseæg, og
hovedlus overfører ikke sygdomme mellem mennesker.

Om forebyggelse:

• Undersøg barnet jævnligt – helst én gang om ugen og altid, når deres
kammerater har fået lus.
• Giv besked til institutionen og omgangskreds ved lusefund.
• Har et familiemedlem lus, efterses hele familien ved kæmning.
• Ved fund af lus iværksæt da effektiv lusebehandling enten ved kæmning
alene eller ved et lægemiddelgodkendt lusemiddel og kæmning.

Symptomer:
Inkubationstid: Når lus har bevæget sig fra et hoved til et andet, har man fået
lus. Lusene lægger æg, der udvikler sig til nye lus. Æg til æg-cyklus varer ca.
3 uger.
Smitte med hovedlus giver kløe i hovedbunden, men der kan gå flere uger, fra
en person har fået lus, til det begynder at klø. Kløe er derfor en dårlig målestok
for, om man har lus eller ej. Selv få lus kan give problemer. Mange lus
eller hyppig smitte kan medføre sår eller infektioner i hovedbunden.
Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. En nyudklækket
nymfe er under 1 mm lang. 
Lusene lægger deres æg på hårene helt nede ved hårbunden. Æggene er knap 1
mm store, hvidgule og fastklæbede til håret. Æggene kan ligne skæl, men kan
i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene. Æg, som sidder
mere end 1 cm fra hårbunden, er døde eller udklækkede æg. Lus og æg findes
i størst mængde i nakken og bag ørerne.

Behandling:
Behandling består af kæmning alene eller brug af lægemiddelgodkendt luseshampoo
og efterfølgende kæmning.
Metoden kræver, at man er meget omhyggelig, og at kæmningen gentages hver anden
dag i en periode på 14 dage. 
Forældrene har ansvar for forebyggelse og behandling af lus. Personalet i daginstitutioner
og den kommunale sundhedstjeneste er behjælpelig med råd og
vejledning.

Komme i institution:
Barnet må først komme i institution igen, når behandlingen er iværksat. Hvis
personalet opdager lus hos et barn, kan barnet ikke sendes hjem af den årsag.

Yderligere information:
Lus - Sundhedsstyrelsen